Ledersparring/
personlig coach
1:1 Ledersparring – et fortroligt rum til indre klarhed og bæredygtig ledelse
Som leder bærer du ansvar, beslutninger og forventninger - ofte uden et rum, hvor du selv kan være hele mennesket bag rollen.
I min 1:1 ledersparring skaber jeg et fortroligt, roligt og dybt nærværende rum, hvor du kan lande, trække vejret og blive mødt præcis dér, hvor du er.
Mit arbejde tager udgangspunkt i en særlig evne til at se bag facaden, mærke det usagte og skabe tryghed nok til, at det væsentlige kan komme frem. Når du føler dig set, forstået og rummet - ikke kun som leder, men som menneske - opstår der naturligt klarhed, retning og indre styrke.
Ledelse indefra - med intuition, ansvar og menneskelighed
Jeg arbejder især med ledere, der:
Har et stort ansvar - og ofte står alene med det
Er dygtige, samvittighedsfulde og intuitive, men kan være i tvivl om deres egen retning
Ønsker at lede mere indefra end udefra
Savner et sted, hvor de ikke skal præstere, forklare eller forsvare sig
Vores samtaler bevæger sig i krydsfeltet mellem professionel ledelse og indre liv. Her er plads til både det strategiske, det relationelle og det personlige - uden at det bliver terapi, og uden at det mister dybde.
Det, du kan forvente
Et fortroligt 1:1-rum - fysisk eller online
En samtalepartner, der lytter dybt, intuitivt og uden agenda
Klarhed i komplekse beslutninger
Større tillid til dine egne fornemmelser og valg
En mere bæredygtig måde at være leder på - for dig og dem omkring dig
Min tilgang er rolig, intuitiv og præcis. Jeg presser ikke fremad - jeg skaber de betingelser, hvor din egen indsigt kan folde sig ud.
Personlige møder - gerne hos dig eller som online sessioner på f.eks. Teams.
Herunder anbefaling fra Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen fra den 3. janaur 2026
“Gennem ca 8 år har jeg haft et meget lærerigt og givende samarbejde med Kari Bjerke, som startede med at jeg lærte en masse om mindfulness og meditation. At praktisere mindfulness både i øvelserne sammen under instruktion og senere som egen meditation. Noget jeg i dag bruger i hverdagen både bevidst og ubevidst.
Jeg lærte at anvende en lang række redskaber til styrkelse af min bevidsthed om min egen måde at agere på i forskellige situationer og andres påvirkning af mig selv og omgivelserne. Det hjalp mig rigtig meget i en situation hvor jeg nogle gange følte at udfordringerne var uoverstigelige i mit job og hvor samarbejdsrelationerne -de dårlige- påvirkede mig meget. I mit job er der perioder hvor jeg påvirkes meget af svære beslutninger og af kollegaer og politiske modstanderes retorik og verbale angreb. Mindfulness og 1:1 samtalerne har hjulpet mig til at håndtere de situationer og perioder langt bedre.
Øvelserne udi meditationen med fokus på vejrtrækning og kroppen lærte mig at koble af, tømme hovedet og abstrahere fra tankemylderet for efterfølgende at kunne fokusere og handle. Jeg oplevede langt bedre at kunne modstå de negative påvirkninger omgivelserne, politiske modstandere, medierne mv. Begrebet ”ikke voldelig kommunikation” har været centralt ift at styrke min evne til at håndtere konflikter og udtrykke mig klarere og med større gennemslagskraft i dialog og mødeledelse.
Jeg føler selv at jeg er blevet mere selvsikker og langt stærkere i min kommunikation og argumentation.
Jeg ved med mig selv at terapien og meditationen har hjulpet mig til at forstå og handle konstruktivt på andres ageren i tale og handling.
Jeg er blevet langt bedre til at tøjle mit - fra ungdommen - iltre temperament og jeg er blevet mindre dømmende uden dog at blive handlingslammet. Jeg har lært at fokusere på mig selv og min egen påvirkning af samarbejdsklima og dialog med andre. At ”blive på egen banehalvdel” er et fortærsket men stadig gyldigt element i kommunikationen.
Jeg føler selv at jeg er blevet styrket markant i min varetagelse af borgmester opgaven som jo både er en politisk post men også en lederrolle og en samarbejdspartner rolle udenfor rådhuset.
Personligt og privat har Kari og vores samarbejde gjort mig i stand til at koble fra i de sparsomme fritidstimer og dage. For det meste er jeg langt mere tilstede og nærværende når jeg er privat blandt venner og familie.
Gennem årene har vi sammen lagt flere lag på samarbejdet i form af mere samtale og sparring. Hele tiden med udgangspunkt i meditationen og det mindfulde. Jeg formår i dag langt bedre på egen hånd at bruge de mange tillærte redskaber og selvindsigten.
Jeg kan varmt anbefale Kari, Mindfulness og meditationen til alle der er i en krævende lederrolle og i en position hvor samarbejde, dialog og konflikter er dagligdag.”
N.B. Erik Lautitzen har været Sønderborg Kommunes borgmester siden 2014.
