Mindfulness på arbejdspladsen
Mindfulness kan forbedre opmærksomheden, evnen til at ”parkere sager lige her og nu”, til at være tilstede, bedre trivsel, hukommelse og indlæringsevne og kan dermed være et værdifuldt redskab til at skabe større robusthed og undgå stress. Mindfulness hjælper os med at lave én ting ad gangen - at skabe større fokus og effektivitet i hverdagen. Ved at introducere mindfulness på arbejdspladsen skaber I et fælles sprog og en kollektiv indsats for at opnå øget trivsel og arbejdsmiljø.
Introduktion for ledergruppen
Al forandring starter hos lederne. Derfor er det en god idé at begynde med en 30-45 min. introduktion til ledelsen.
For når ledelsen bakker op om nye og sunde tiltag på arbejdspladsen, følger medarbejderne ofte med.
Efter denne introduktion tilbydes medarbejderne et 12 ugers forløb, hvor ledelsen deltager.
Forløb med 12 gange
Et introduktionsforløb varer12 uger, hor vi mødes én gang hver uge. I forløbet bliver I introduceret til mindfulness som består af opmærksomhedstræning (via yoga) og guidede meditationer.
Vi vil træne nye mentale indstillinger som at lære at acceptere det, vi ikke kan ændre, at kunne give slip på unødig kontrol m.m.
Over en periode får I mulighed for at mærke, hvordan en ugentlig session Mindful Yoga og korte meditationer kan bidrage til øget trivsel og større indre ro.
Efter de 12 uger evalueres forløbet og der tages stilling til, om der er interesse for yderligere 36 ugers implementeringsforløb
Formål
Indsatsen har til formål at forebygge stress samt at styrke de ansattes fysiske og psykiske trivsel med opmærksomhedstræning via Mindful Yoga.
Undersøgelser viser at Mindful træning styrker både fokus og koncentrationen. Træning giver også forbedret søvn, skaber større produktivitet, samt styrker immunforsvaret og dermed mindsker sygedage.
Sådan foregår det
Vi mødes én gang om ugen i 30-45 min. Intentionen med øvelserne er at komme væk fra hovedet og ned i kroppen. Kari guider enkle yoga udstræk øvelser i langsomt tempo. Træningen er både en fysisk og en mental øvelse i at være lige der, hvor vi er, i stedet for at være i tankerne i enten for- eller fremtiden. Vi afslutter sessionen med en kort guidet meditation. Der er max 8 deltagere på hvert hold. Virksomheden sørger for yoga måtter.
Kari Bjerke
Mindfulness og mindful yoga instruktør
+45 40 30 14 42 | karibjerke@gmail.com | www.karibjerke.dk
Lindevang 11C | 6400 Sønderborg